Hardkok 2015

Hardkok 2015 går til Frankrig og Spanien, vi vil køre de Tour de France ruter der ligger i Frankrig.

Her kan du se ruterne som blev kørt og det er ud fra dem ruten bliver lagt.

Der vil i 2015 være en del mere motorvej end de foregående år.

 

Ja det er godt nok en ordentlig omgang i år...

Jeg har valgt at de første km, ja helt til den franske grænse, er på motorvej.
Jeg har lagt ruten gennem Holland og Belgien, og regner med vi sagtens kan tilbagelægge turen fra Kometvej til den franske grænse på en dag... det er 875km fra Kometvej...

Jeg har valgt betalingsveje fra.. men sker der noget uforudset kan det være vi er nød til at skulle have pungen op og betale for et par motorveje... Men det tror jeg nu ikke bliver nødvendig.

Dag 2. Vi vil køre turen til Le Havre på større veje, turen er 375km og går det godt, kan vi stikke fra inden Le Havre og tage hul på 3. dags tur...

Lørdag og søndag regner jeg med vi kan nå den Spanske grænse, turen fra Le Havre er hele 1200km men du vi fortrinsvis kører store veje, så skulle det ikke være nogen problem, Rya og jeg kørte da knap 800km på en dag, da vi sidst kørte langs den franske vestkyst... Og når Rya er med så går det efter skiltene....

Mandag starter vi så med selve Pyrenæerne, jeg har med hård hånd fravalgt de mindre bjerge og naturligvis alle større byer og flade strækninger, ligesom jeg ej heller kører passene fra samme retning, som i Tour de France, men det er nu sådan jeg har valgt det.
 
Sandsynligvis når vi ikke den 545km rute, jeg har lavet til mandagen, da der er et par steder hvor vi er nød til at stige af cyklen og tage et par billeder, men så er det godt at den planlagte rute tirsdag, kun er på 300km, jeg satser på at vi kommer til at passere Millau, sidst på eftermiddagen tirsdag, da det absolut også er et par foto værd, og der er rigtig fint i byen, så det vil kunne passe rigtig godt at finde et hotel der.

Onsdag 450km ikke en umulig opgave, selv om vi kommer gennem "Grand canyon du Verdon" og skulle gerne overnatte i den smukke by Castellane. UPS... Ja nu vil den opmærksomme Tour de France seer nok have fundet ud af, at jeg har let og elegant sprunget over et par af ruterne... Ja men dem kan du så selv tage en anden gang...

Torsdag 250km til La Grave... Ja det er kun fordi vi har været der 3 gange før på Hardkok turen... men det kommer nok ikke til at passe... så vi kører videre og tager Alpe D'Huez, måske både op og ned... det afgør vejret... men et er sikkert, vi kommer ikke til at overnatte der for jeg har hørt at det koster spidsen af et par Rossingol ski.

Fredag 250km til Geneve.... Ja hvis det går godt så er vi der ved middagstid.. og vil så tage hul på lørdagens rute som er 750km

Deltagerliste 2015

  • Jens Kokholm, Holstebro
  • Ib Max Møller, Fredriksberg
  • Bent Conrad Pedersen
  • Jørgen Guldmann
  • Tage Gejl, Silkeborg
  • Per Christensen, Ikast
  • John Bay-Smidt
  • Ove Kristiansen
  • Paul Møller

 

2015 bliver den længste og "sidste" Hardkok tur. 
Så vil du opleve en anderledes mc tur så er det måske sidste chance.